Frivillighed

På Rysensteen arbejder vi med at fremme elevernes sociale engagement gennem deltagelse i frivilligt arbejde. Der arbejdes dels med en “bottom-up” tilgang, hvor elevernes egne erfaringer med frivilligt arbejde formidles og stimuleres. Dels har Rysensteen nogle større faste samarbejder med forskellige organisationer. Vi har et team af elever, der cykler med beboere fra plejehjemmet Bryggergården i samarbejde med Frivilligcenter Vesterbro og Cykling Uden Alder og i samarbejde med Dansk Flygtninge Hjælp har vi fast elever i en lektiecafe for børn af flygtninge på Nørrebro.

Ideen bag frivillighedsprojekterne er at virkeliggøre en medborgerskabstilgang, for derigennem at give interesserede elever mulighed for at udvikle konkrete handlekompetencer. Derfor arrangerer vi også en årlig talent/frivillighedsdag i 1g, i samarbejde med talentgruppen, med besøg af diverse frivillighedsorganisationer for at stimulere nysgerrighed og formidle viden om forskellige muligheder for at være aktiv som frivillig.

Spilleaften arrangeret af elever som frivillighedsprojekt
Spilleaften arrangeret af elever som frivillighedsprojekt