Rysensteens Klimadag 2020

I dag har Rysensteen vores officielle klimadag. Alle elever er gennem undervisning der, både samfundsfagligt og naturvidenskabeligt, beskæftiger sig med klimaforandringerne. Vi diskuterer de problemstillinger og etiske overvejelser der kan komme i spil når man som institution skal konfrontere den globale opvarmning. Dette er essentielt fra Rysensteen siden, 3.g’erne hvert år tager på en flyrejse for at besøge deres partnerlande. Disse flyrejser er en nødvendighed der følger med Rysensteens Global Citizen Programme, men det betyder naturligvis ikke at de skal foretages uansvarligt. I forbindelse med betalingen af flyrejserne kommer hver elev til at betale et ekstra beløb på 150 kr. Det betyder at, tilsammen, kommer hver årgang til at få samlet et beløb på over 52.000kr. som skal bruges til at klima-kompensere for flyrejserne. Dagen munder ud med at vi elever, med den viden vi har fået i løbet af dagen, stemmer om hvordan skolen bedst kan kompensere for rejserne. Vi får mulighed for at vælge det område, som vi mener er det vigtigste, og som pengene derfor skal doneres til. På Rysensteen betragter vi det som vores pligt at tage ansvar, for den måde vi agerer i verden på. Netop af den grund er denne dag blevet implementeret. 


Skrevet af Olivia 1.f (07.02.2020)

Klimadag