Pernille Holm

PH
ph@rysensteen.dk
Dansk
Engelsk
Hjemmesideredaktør

Jeg har med stor glæde undervist i engelsk og dansk på Rysensteen siden 2001 og er meget glad for de muligheder, som disse to fag giver for at lave spændende undervisningsforløb. Jeg sætter især pris på, at begge fag åbner op for, at man kan inddrage nyt stof i form af ny litteratur og aktuelle begivenheder ude i verden og at der er rige muligheder for lave ekskursioner, der bringer kunst, film og teater i spil og bryder med hverdagen i klasseværelset. Samtidig finder jeg også kontinuerligt udfordringer i at undervise i mere klassisk stof - som fx Holberg og Shakespeare - på en måde som forhåbentlig viser sådanne forfatteres evige aktualitet. På billedet er jeg oppe i Vor frelsers kirke med en klasse og se verden lidt ovenfra. Det ligger i god forlængelse af, at det er mit ydmyge håb at kunne give elever nye eller anderledes perspektiver på tilværelsen gennem det stof, man møder i mine fag.

Ud over undervisningen er jeg kursusleder og ansvarlig for skolens hjemmeside - et sjovt og udfordrende arbejdsområde, som lige som undervisningen handler meget om kommunikation. Hvis du har en god idé til noget vi kan skrive om på hjemmesiden eller et godt billede, du vil dele med resten af Rysensteen, er du altid meget velkommen til at skrive til mig på ph@rysensteen.dk