Besøg fra Dortmund

Værdigrundlag, kulturforskelle og ordensregler var nogle af de emner, som tyske og danske elever udvekslede viden om, da tyske elever fra Heinrich Heine Gymnasium Dortmund i Tyskland var på besøg. 

Sensommerens solskin gjorde sammen med masser af godt humør sit til, at eleverne fra begge sider hyggede sig og tyskerne fik både oplevet byen fra land og vandsiden, men mødte også industrikultur på Carlsberg, Vikingeskibe i Rosklide og antikke skulpturer på Glyptoteket. Udvekslingen blev sluttet af med en fællesmiddag hos Madglad og det var både trætte og triste elever, der fredag morgen i lyn og torden vinkede farvel og på gensyn, for 20 Rysenstenere drager i april på genbesøg i et forhåbentlig forårsvenligt Tyskland.