Besøg fra kinesisk partnerskole

3d havde et kort men meget intenst besøg af vores partnerskole fra Hangzhou, Kina, fra d. 11. - 15. november. 

På førstedagen var de kinesiske elever med til undervisning i bl.a. dansk og kinesisk og mødte ligeledes 2d, som skal til Kina næste år. Undervisningen havde både et fagligt sigte og et mere interkulturelt sigte, idet eleverne blev bedt om at præsentere deres drømme og håb for fremtiden for hinanden. Det var interessant at se, hvordan visse drømme går på tværs af lande og kontinentgrænser, mens andre lader til at være mere landespecifikke. 

I weekenden viste 3d-elevern rundt i deres by, København, og fortalte bl.a. om udviklingen af det danske demokrati. Besøget sluttede af med en fælles middag på Rysensteen, hvor alle elever medbragte forskellige retter og 3ds Kina/GCP-film blev vist for både kineserne og forældrene til 3.d eleverne. 

Alt i alt var det et besøg, som gjorde eleverne en hel del klogere på kulturelle forskellige og ligheder mellem unge danskere og unge kinesere. Og som altid, når man viser sin eget land og sin egen kultur frem, også en anledning til selvrefleksion over Danmark og danskernes måde at indrette samfundet på, og vores måde at møde verden på.