Ekskursion for alle NG-hold

Torsdag d. 21. april drog samtlige ng-hold mod syd til Geocenter Møns Klint på Møn. Her besteg de syv klasser de 497 trin og begejstringen var stor ved synet af den mægtige klintkyst. Hver klasse fik tildelt en turguide, som kunne fortælle om klintkystens dannelse samt det omkringliggende materiale - deraf de mange interessante bjergarter! 

Der blev klatret, indsamlet sten og drukket af grundvandskilder på stenstranden i det gode vejr. Generelt var humøret højt og dagen spækket med gode oplevelser til glæde for alle eleverne. Ekskursionen blev der efterfølgende samlet op på i Naturgeografi modulerne, hvor eleverne har arbejdet med Kridttiden og dannelsen af Møns Klint.

Af Alba, 1.s