AT-projekt "Den Gode Skole"

Igen i år afholdt Rysensteen innovationsforløbet "Den Gode Skole". På 3 dage skal eleverne finde på nye tiltag, der kan gøre hverdagen som Rysensteener nemmere, smartere eller mere spændende. Forløbet blev skudt godt i gang af hhv. Valdemar Jensen, ingeniør og opfinder og Hans Ravnkjær Larsen, som begge arbejder med innovative processer. Hans Ravnkjær Larsen er indehaver af Cheche og gav eleverne tips til deres oplæg og Valdemar Jensen fortalte om sin nyeste opfindelse og de spændende udfordringer han er stødt på undervejs i virkeliggørelsen af sin idé.

På 4. dagen blev der fundet hele fire vindere, 1.s for deres RysmApp, 1.d for deres skolen som legeplads, 1.X for deres matematikspilPokémath og 1.e for deres Morgenmadsordning.

Nysgerrighed, ordentlighed, rummelighed og ansvarlighed er en meget vigtig del af skolens liv og derfor blev der i år også uddelt en pris til den klasse, der havde levet bedst op til kriterierne i NORA. Vinderne blev 1.s, der kan glæde sig til en bowlingtur i DGI byen.

 

/Dorthe