Besøg fra DIS

Forleden havde 2.c besøg af 20 amerikanske studerende fra DIS.Temaet for mødet var kulturel mangfoldighed, det multikulturelle samfund og integration. De danske elever og amerikanerne blev opdelt i blandede grupper, og så fik de forskellige cases, de skulle diskutere. Samtalerne blev sparket godt i gang af de af amerikanerne medbragte muffins, og så gik debatten ellers om både omskæring, nøgenhed, Roskilde Festival, flygtninge, sexualundervisning, mm. I den opsamlende debat var mange engagerede elever på banen, og efterfølgende gik snakken ligeledes lystigt omkring den medbragte frokost. Her skulle danskerne bl.a. høre amerikanernes syn på, hvad det er der sker i USA lige nu ang. The Donald, mm. Alt i alt et vellykket møde, hvor mange meninger blev sat i spil og forskellige fordomme blev udfordret.