Hej fra 3a i Argentina

Vi landede i Buens Aires lufthavn Ezeiza og tog en bus til vores hostel og efter at have taget et bad og pakket ud gik det først rigtigt op for at vi var på den anden side af jorden. Vi har været på byvandring igennem det centrale Buenos Aires med vores guide Nicholas, hvor vi lærte om Argentinas historie igennem forskellige steder, bygninger og monumenter. Søndag startede med at vi tog på museum om Falklandskrigene og derefter til et museum for 'de forvundne' i de 'dirty wars'. Det var hårdt at høre om, men også spændende. Mandag havde vi for os selv til at arbejde på vores GCP-projekt og opdage og udforske byen selv. 

Mandag aften tog vi til Bahai Blanca for at møde vores argentinske venner. Vi ankom otte timer efter klokken otte om morgenen, trætte og udmattede til morgenmad med vores værtsfamilier bestående af chokolade cookies og Dulche de Leche. Selv m vi havde tilbragt tre dage med masser af undervisning i Buenos Aires, så var det dagene i Bahia Blanca der virkelig lærte os om de økonomiske, kulturelle og politiske forskellige og ligheder mellem Argentina og Danmark.  Argentinerne drikker masser af maté (meget bitter te), spiser kage til morgenmad, frokost, aftensmad og alle måltider ind imellem og er fuldkommen tilfredse med fire timers søvn. Det vigtigste vi lærte var dog at selv om vores livsstil, kultur og politiske ideologier er forskellige er vi ikke så forskellige som mennesker. 

Vi er nu på vej tilbage mod Buenos Aires for at tilbringe de tre sidste dage der inden turen går hjem til København. 

Chau!

Anna og Lukas 3a

Elever i Argentina