3t hilser fra løvebyen Singapore

På en sydøstasiatisk ø, som kun er lidt større end Bornholm, foregår et unikt kultursammenspil, der ved første blik forekommer uoverskueligt. Vi, 3t, har på vores GCP-rejse prøvet at forstå Singapores beundringsværdige kvalitet.

Ved at bevæge sig ned af de menneskefyldte og livlige gader, hvor moskeer vokser sammen med hinduistiske templer og hver en krog repræsenterer en del af det alsidige samfundsbillede, forekommer det, at Singapore er et pragteksemplar af en kulturel smeltegryde. Dog er dette ikke tilfældet i singaporeanerens øjne, hvor balancen mellem kulturer, racer og religioner snarere anses som værende en del af en demokratisk helhed, hvor folk ikke nedtoner deres identitet, men i stedet fokuserer på at tolerere deres nabos forskellighed. Med andre ord fordømmer den unge nation ikke det fremmede eller anderledes, for Singapore prøver ikke at begrænse forskellene mellem samfundsgrupperne, men snarere at fokusere på de menneskelige ligheder, der binder folk sammen.

I en monoton boligblok med sytten etager af søvnige liv stablet op mod den bagende sol boede min værtssøster, Haseenah, med hendes malaysiske familie. Vi fik alle tildelt en ’buddy’ på Rysensteens partnerskole, Dunman, og få timer efter de første kejtede høflighedsudvekslinger på skolen sad jeg i en syntetisk lædersofa i et fremmet hjem. Her blev min verdensborgerlige selvanskuelse sendt til tælling. For trods GCP-moduler og prætentiøse overvejelser om verdenssamfundet oplevede jeg på mit første ikke-vestlige ’homestay’ slet ikke de forventede fremmede værdier eller anskuelser om livet, for forskellene i grundværdier var slet ikke betydelige. I stedet for mediernes stereotype muslim, opdagede jeg udelukkende, hvordan medborgerlighed og solidariske værdier blev udfoldet på anderledes vis i en singaporeansk boligblok med sytten etager af unikke liv stablet op mod vores fælles sol.

Når nu vores returbillet snart skal scannes for, at vi kan drage hjem for at gennemleve Danmark med et ny-opdaget, nuanceret blik, kan det være svært at danne et overblik over, hvad vi egentlig bringer med hjem, men nok også ligeså meget, hvad vi ikke længere gider at slæbe på. Først og fremmest måtte vi hurtigt aflive alle de myter og forsimplinger, som florerer om Singapore. Vi ved jo også godt selv, at det er forsimplet, når Danmark bliver kaldt for verdens lykkeligste land, hvor alle fornødenheder hænger frit, lige til at plukke af samfundets træ, hvorfor Singapore vel ligeledes fortjener at blive anset for mere end bare en rest fra Englands kolonitid, der har muteret sig til et voldsomt konkurrencesamfund. Med plads i den mentale kuffert og rigdom i oplevelser medbringer vi viden om, hvordan et multikulturelt samfund trives uden separation eller i en smeltegryde. Med andre ord medbringer vi et håb for Danmarks multikulturelle udvikling.

Maria Buhl Christensen,
På vegne af 3t