Kage og klapsalver til Rysensteens frivillige

Onsdag den 14.11. stimlede ca. 35 elever sammen på Lille Torv - alle elever, der laver frivilligt arbejde. I alt er cirka 40 elever på Rysensteen involveret i forskellige former for frivilligt arbejde. Der er bl.a. en gruppe, der er engageret i Ungdommens Røde Kors og deres lektiecaféer og en, der står for “Cykling uden alder”, hvor eleverne cykler ture med - ofte demente - beboere på plejehjemmet Bryggergården.

Denne novembereftermiddag blev Rysensteens frivillige fejret med en personlig tale af Johanne, et inspirerende oplæg ved Ole Kassow og Pernille Bussone fra “Cykling uden alder” - og ikke mindst med en kæmpe kage fra Lagkagehuset doneret af Sanne fra vores samarbejdspartnere i Frivilligcenter Vesterbro med påskriften “Rysensteen Rocks”!

Kage til Rysensteens frivillige