3.w på studietur i Indien

Den 9. september 2019 var starten på, hvad der for 3.w blev en oplevelse for livet. Vi startede vores rejse i Københavns lufthavn kl. 09:30, og 17 timer senere var vi i Mumbai lufthavn d. 10 kl. 05:00. Turen var dog ikke slut endnu, da vi også skulle med bus til Pune ca. 3-4 timer fra Mumbai 

De første 4 dage i Pune blev brugt sammen med vores værtsfamilier. Her kom vi helt tæt på den  indiske kultur. Der var selvfølgelig mange ligheder mellem familierne. Bla. at badet foregik med en spand varmt vand og en øse. Andre ting som f.eks. traditioner, madlavning og familie dynamik skiftede fra famile til familie. 

Under vores home stay fik vi lov til at opleve en masse hver især. Højdepunktet for mange var dog Ganpati, eller på dansk Ganesh Festivalen d. 12. Her fortalte familierne, at omkring 1 million af Pune’s samlede befolkning på 3,1 million var på gaderne får at fejre den store dag. Her så man alt fra orkestre til asfalten udsmykket med mønstre og billeder lavet af farverigt pulver, også kaldet Rangoli og til sidst selvfølgelig de store skulpturer af guden Ganesha, der skulle køres gennem byen til den tætteste flod og nedsænkes i vandet. 

På sidste dagen til afskedsmiddagen havde alle piger og drenge traditionelt indisk tøj på. Det lånte man enden af familien, eller også tog de en med på shopping, så man selv havde fri mulighed for at købe det (til næsten ingen penge).

Søndag d. 15 kl. 10:30 gik turen tilbage til Mumbai. Her skal vi tilbringe de næste 4 dage og skaffe materiale til vores GCP film. Mumbai er en meget større by, dog føles menneske mængden som stort set det samme... Der er lidt dyre, men til gengæld mange flere steder at besøge. Vi ser frem til de næste par dage og glæder os til at kunne dele vores oplevelser gennem vores film.

 

Babette, 3.w

indian traditions