Se vinderen af elevernes fotokonkurrence

Så er der fundet en vinder af fotokonkurrencen og de to gavekort til Cofoco og Vega: Petra fra 2.f 

Petra har fotograferet sin klassekammerat Pil og skriver selv om billedet:
Pil fortæller, at under Corona har det føltes som om, at hun er spærret inde bag tremmer, mens hun ser sine bedste år løbe afsted foran næsen på hende. Man kan føle, at man er den eneste, der har det på den måde, hvilket kan blive ensomt til tider.

Petra vinder konkurrencen med sit portræt, fordi hun har formået at fange lige netop den følelse, som Pil beskriver. Man kan se længslen og ensomheden i hendes øjne, og det føles som om hun kigger lige igennem én. Ikke nok med det, er billedet virkelig teknisk flot udført! Jeg blev især imponeret over refleksionen af tremmerne, som man kan se i ruden. Det skaber en rørende symbolik i billedet.

Stort tillykke til Petra og tak for alle de andre virkelig flotte bidrag! 

- Skrevet af fotojournalist Emma Line Sejersen

 

Se flere af billederne i galleriet her. 

Petra fra 2.f's portrætfoto af veninden Pil vandt fotokonkurrencen.