3.e i Canada

I efteråret tog 3.g'erne ud i verden og besøgte deres partnerskoler - her fortæller Mina fra 3.e om turen til Canada:

"D. 28 September drog 3.E over Atlanten med kurs mod Canada. Vi landede onsdag morgen og tog over på vores hostel, der lå i Kensington midt i Toronto, her fik vi allerede et smagsprøve af den mulitkulturalisme der befinder sig i stræderne af Toronto, og mange dele af Canada. Kensington vat fyldt med hippe genbrugsbutikker og mad markeder fra alle kontinenter. 

Den første aften blev brugt på Canadisk vis, hvor vi var inde og se en ishockeykamp med Toronto Maple Leafs. 

Dagen efter fejrede vi sammen med de andre Canadier og partnerskolen “national day of truth and reconciliation”. Dagen har til formål, at sætte fokus på, de oprindelige Canadier, vis liv blev vendt på hovedet, grundet de kirkeejede “residential schools”. Her var klassen iført orange for, at vise sin respekt. 

Lørdag mødte 3.E deres værtsfamilier, og vi blev sendt afsted med dem. Vi tilbragte weekenden i selvskab med værtsfamilierne. Dette var en fantastisk måde at opleve Canadas multikulturelle side, da en stor del af klassen, endte i multikulturelle hjem. 

Med familierne fik vi lov til, at opleve Canada som lokal, og se hvordan en normal Canadisk hverdag foregik.

Fredag så vi en baseball kamp, og kom på storskærmen.

Den sidste dag vi blev vi hentet i en gul skolebus, og kørte i 2 timer til Niagara Falls. Vi fik den vildeste oplevelse, da vi fik lov til at sejle i Niagara river, og komme hel tæt på de store famøse vandfald. 

Senere på dagen, inviterede lærerne hele klassen til middag, hvor vi var ude, at spise lækkert Asiatisk mad. Dette var en perfekt måde, at slutte en fantastisk tur af på."

3.e i Canada