Udveksling giver nye venner

Besøg fra Dortmund: Vi har nu for TREDJE gang haft besøg af vores tyske venner fra Dortmund, som vi mødte gennem skolens udvekslingsprogram. Denne gang var det Dominik og Tim, som trods en misforståelse med deres flybooking i sidste øjeblik tog Dominiks forældres bil og tilbagelagde 350 kilometer autobahn på tre en halv time, for i sidste øjeblik at nå toget fra Hamborg til København. De nåede både at tage imod de nye elever onsdag i Kongens Have og blive overmalet i Dyrehaven fredag. Efter deres tilbagerejse venter vi bare på, at det bliver efterårsferie, så vi endnu engang kan komme til Dortmund og se det nu forfaldne industriimperium og selvfølgelig vores tyske venner.