2u til forelæsninger på KUA

I løbet af efteråret kommer de fleste 2g-klasser på Rysensteen ud på KUA, hvor de får forelæsninger om den region, som klassen studerer som en del af Rysensteens Global Citizenship Programme. Det sker i forbindelse med et brobygningsarrangement mellem Rysensteen og Københavns Universitet.

I denne uge blev det 2u's tur, som havde fornøjelsen af at høre de to Ruslandsseksperter Flemming Splidsbøl Hansen og Tine Roesen fra Institut for Tværkulturelle og regionale studier (ToRS) på Københavns Universitet, Amager, forelæse om henholdsvis den politiske situation i Rusland og om Dostojevskij. Se billeder fra dagen nedenfor.