Læs om 3s' tur til Argentina
Af Astrid Petersen, Sidsel Finderup og Stine Kornbek, 3s
Nu har vi været hjemme i nogle ugers tid. Og indtrykkene er først lige begyndt for alvor at melde sig. Vores studietur til Argentina har budt på en masse fanatastiske oplevelser. Både i Buenos Aires og derefter ved homestay i Bahía Blanca og til slut Buenos Aires igen. Velkommen til Argentina!
Buenos Aires - en skøn by med masser at byde på, hvis man har den rigtige 'insider-viden' om hyggelige, lokale steder, hvor turismen ikke har sat sine spor. Det er jo udenom turismen, man virkelig kommer tæt på landets kultur og mennesker. Hvilket i den grad var vores mission: citizenship handler jo netop om at se, opleve og forstå andre kulturer.
Vi boede i sindsygt hyggeligt i et af det ældste byområder, San Telmo, hvor man virkelig kunne mærke og se at Argentina er et immigrationsland, med specielt immigranter fra Europa. Det er den vildeste blanding af storbyer som Paris, Berlin, Barcelona og Rom - specielt arkitekturen sprang i øjnene.
Men ikke kun byens omgivelser har dannet rammer om en fantastisk studietur. Vi har haft et gennemarbejdet og spændende program, som må siges at være en udvikling af vores allerede store viden om landet og dets kultur. Ydeligere har vores lærere, Martin og Trine, været velforberedte og virkelig klar på at give os en oplevelse uden lige - selvom vi befandt os på den anden side af jorden.
Vi har blandt andet været på Evita Museet, som har en kæmpe betydning for argentinerne. Man kan ikke komme til Argentina uden at opleve den massive kærlighed til Evita. Hvis man befinder sig på hovedgaden La Florida, skal man virkelig gøre sig umage for ikke at bemærke den kæmpemæssige Evita figur der gløder når natten bryder frem.
Vi har været i slumkvarter. Vi har været i La Boca, det farvestrålende byområde. Vi har set tango. Vi har spist dulce og vi har spist lidt mere dulce og andre søde sager. Vi har været på den storslåede, La Recoleta kirkegård, hvor blandt andet Evita ligger begravet. Vi har set byen på egen hånd, og vi har set den i sol og regn. Buenos var Bueno! Lige pludselig var der gået tre dage, en masse alfajores og 700 kilometer - come on homestay!
Busturen havde varet næsten ti timer, og selvom sæderne var overordentligt behagelige og selskabet fornøjeligt, tærer ti timer på energiniveauet. Alligevel piblede nysgerrigheden ud, da Bahía Blanca dykkede op i den flade pampas. Mens vi kørte gennem gaderne uden at vide hvor tæt vi var på at være fremme, farede nervøsitet og spænding rundt og ramte alle en efter en. Men vi var ikke alene om at mærke spændingen; aldrig har en bustur endt i sådan et begejstret møde! Denne vindblæste eftermiddag var utallige elever stillet op med skilte, balloner og et kæmpe banner med ordet “Bienvenidos” (velkommen) skrevet henover, mens de stod og vinkede med begejstrede miner til os i bussen. Vi anede knap hvad der foregik, før vi blev slynget ud i omfavnelser, kindkys, klap og uendeligt mange smil. Man blev forenet med sin argentiner - de vidste alle hvem vi var, mens vi blot måtte stole på, at når de sagde, at man skulle bo hos dem, var det sandt - og efter en lille, forvirrende tale fra rektoren i gymnastiksalen, måtte vi i en fart sige farvel til hinanden og goddag til fire dages dulcedryppende homestay.
Den første morgen i Bahía Blanca blev vi budt på “morgenmad” på skolen. Den bestod mildest talt KUN af kage, indeholdende dulce de leche og det ekstra til sidebenene serveret i form af sodavand - en god og sund start på dagen! Hvis du skulle være i tvivl om hvad dulce de leche er, så er det opvarmet mælk med sukker; det har konsistens som nutella og smag af karamel, og argentinerne bruger det til hvad som helst. Eller det er måske os? Vi tog det i hvert fald hurtigt til os, og alle har vist også taget et glas eller to med hjem.
Selvom Argentina i verden er kendt for lækre bøffer og god rødvin, var det vores opfattelse at alt hvad de spiste indeholdt sukker. Morgenmaden var særligt sukkerholdig, og det holder jo ikke særlig længe, så efter et par timer måtte der suppleres med mere sukker - for eksempel i form af alfajores (kiks eller kage med creme imellem, fx dulce de leche, ofte overtrukket med chokolade, men kommer i mange former og farver).
Det mest bemærkelsesværdige og næst efter sukkerforbruget og fiberbehovet det største samtaleemne blandt os, var argentinernes overvældende venlighed og gavmildhed. Det var fantastisk at opleve, hvordan selv nogle af de familier, der ikke havde strømmende med penge, åbnede deres hjem og verden for os med åbne arme. I det hele taget blev vi modtaget i hele byen med nysgerrighed og beundring. Utallige gange blev man stoppet på skolen for at få taget et billede, de mindre elever omringede os nogle og stillede spørgsmål, nærmest beærede over at vi talte til dem. Det var en sær oplevelse at blive behandlet på denne måde uden at have gjort at andet end at komme fra Europa - endvidere så at komme fra Skandinavien. Nu har vi så prøvet kendislivet. Og Nicolai er den nye Justin Bieber.
Vi stiftede bekendtskab med byens andre skoler og universiteter. Vi fik selvfølgelig også besøgt et museum eller to. Lidt kultur var da der plads til mellem alle kindkyssene. Udover at give uendelige bunker varme og kærlighed, var de også nysgerrige efter at høre om vores land og traditioner, samt dele ud af deres egne tanker og viden. Dette var med til at gøre udvekslingen meningsfuld og givende – forhåbentlig for begge parter. Afskeden blev meget emotionel med rørende udtalelser fra både argentinere og danskere, der blev udvekslet mange knus og ønsker om gensyn. Vi forlod Bahia Blanca med varme tanker og følelser.
