3g fysik besøger Niels Bohr

Den 4. december 2013 var et hold 3g-fysikelever  på besøg i Den naturvidenskabelige legestue på Niels Bohr Instituttet.
Legestuen har bygget opstillinger, der på (meget) simpel vis simulerer dele af det udstyr, der hører til projektet ESS- European Spallation Source.

European Spallation Source er en avanceret forskningsfacilitet som skal bygges i Øresundsregionen i årene frem mod 2019. Sverige og Danmark er værtslande for dette fælleseuropæiske projekt til ca. 11 mia. kr. Danmark bidrager med 12,5% af konstruktionsomkostningerne, svarende til 1,4 mia. kr. Tre fysikstuderende stod for programmet i Legestuen og hjalp til, når udregningerne blev for svære -  og  kampånden manglede ikke noget hos vores elever.