3.s i Argentina

 

Fra d.23 september til d. 6. oktober besøgte vi Argentina. Vi begyndte og afsluttede turen med et par dage i Argentinas hovedstad Buenos Aires, her besøgte vi bl.a. museer, gode restauranter, vores hostels rooftop-bar og området Boca, hvor tangoen opstod.

Efter de første to dage i Buenos Aires tog vi af sted på en længere bustur (10 timer) til Bahia Blanca, hvor vi blev indlogeret hos vores homestay familier. Her ventede os gæstfrihed, godt humør, mate (argentinsk form for the) og meget sukkerholdige kager. I Bahia Blanca bestod en stor del af vores besøg af vores samarbejde med konservatoriet, som bl.a. havde arrangeret en milonga med et rigtig milongaorkester. Udover at lære at danse tango, lærte vi af vores argentinske hosts også, hvordan man bevæger sig til cumbiamusikken, som pryder næsten enhver klub i Argentina.