Besøg fra partnerskole i Dortmund

Sidste uge havde 2.g tyskeelever besøg fra vores partnerskole, Heinrich Heine Gymnasium, i Dortmund. 

Ialt gæstede 23 elever skolen og ud over at lære hinanden at kende og deltage i undervisningen, diskuterede eleverne kulturforskelle, uddannelse og normer, omgangsformer og regler i skole og hverdagsliv. 

De tyske elever fik oplevelser i hovedstaden, blandt andet hos Carlsberg, såvel som i Roskilde, hvor de besøgte Vikingeskibsmuseet og domkirken, ligesom de har travet og sejlet byen tynd i den lille uge de var på besøg. Fredag middag drog de trætte og glade hjem efter en lille uge med masser af indtryk, hyggeligt samvær og kan se frem til selv at skulle være gæster til maj, hvor de danske elever kommer på genbesøg. 

De tyske elever har i den grad fået en kulturel oplevelse af at være i Danmark og de danske elever har fået brugt deres tyske sprogkundskaber og måske endda fået et nyt og anderledes syn på vores store nabo mod syd. Se billeder fra besøget nedenfor.