GCP-dag som DR2 live på Rysensteen

I løbet af hele Citizenshipdagen har en lille pressegruppe bestående af Asker (tekst), Asta (tekst) og Emma (foto), alle 3w, dækket arrangementet fra alle tænkelige vinkler. Læs de spændende reportager og interviews og se billeder og film fra dagen her.

Asker Bryld Staunæs, 3w, rapporterer fra første del af Citizenshipdagen 2013:

Intro ved Gitte Transbøl
'I er blevet mere kompetente verdensborgere' afslutter Rysensteen Gymnasiums rektor, Gitte Transbøl, sin introduktion til Citizenshipdagen 2013, for 3g-eleverne har fået hele citizenship-programmet med studieture, eventdage, faglige forløb og andre verdensborgerkompetencegivende aktiviteter. 3g-eleverne var altså verdensborgere allerede før de startede på Rysensteen Gymnasium, og efter studieforløbet er de blevet endnu mere verdensborgere.  Verdensborgerpasset bliver udstedt ved fødslen, og så kan man optjene nye klip og stempler i passet over tid. Rysensteen Gymnasium giver derfor ikke det første klip og stempel i passet, måske heller ikke det andet, men så kan gymnasiet stå for det tredje klip og det fjerde stempel, og det er vel et godt udbytte af et studieforløb? Og efter Citizenshipdagen 2013 får eleverne måske optjent et lille ekstra stempel?
Læs Gitte Transbøls velkomsttale her. 

Debat med Pind & Lykketoft
Dagens konferencier, speedsnakkende Clement Kjærsgaard, har inviteret de prominente MF'ere Søren Pind og Mogens Lykketoft til en debat om det globale medborgerskab, og som det er vanen, når politikerne ruller sig ud på Rysensteen, snakker de om international politik, demokratisering og  militær krigsførsel. Syrien, Afghanistan og Irak bliver slynget på disken, og vi forstår hurtigt, at globalisering, verdensborgerskab og det globale medborgerskab set i politikerperspektiv, handler om forholdet til internationale konflikter. Dette ligger fint i tråd med de forrige års citizenship-debatter, og det foregår i en lystig og morsom tone, som virkelig fænger salen. Politikere er morgenfriske og morsomme mennesker, mon vi kan lære noget dér?

Pind & Lykketoft betragter det globale medborgerskab som idéen om udbredelsen af demokrati over hele verden, for at verdensborgerne skal kunne forstå hinanden og dele værdier, og dermed have de korrekte kompetencer til verdensborgerskabspasset. Hvad betyder det for os? Bliver man verdensborger gennem forståelsen af, at de andre skal være mere ligesom os? Eller kræver det globale medborgerskab, at man er vidende om verdens konflikter, og ønsker at de skal løses gennem en demokratisk proces? Er vores verdensborgerskab afhængig af 'globaliseringens demokratisering'? 

Clement taler ud
'I skal ikke acceptere de svar, som andre giver, men I skal forholde jer til spørgsmålet selv' er Clement Kjærsgaards svar på, hvordan man bliver en global medborger. Clement mener, at krigsførsel og internationale konflikter er relevante for os, for vi skal jo til session, og derfor er det os, rysensteenere, der i fremtiden skal tage medindflydelse i spørgsmålene om demokrati og menneskerettigheder, og hvorvidt det skal gøres gennem krig. Clement anser den globale medborger som vidende i alle globaliseringens udfordringer, og som et menneske, der formår at forholde sig selvstændigt og kritisk til den viden. Clement er fortrøstningsfuld på vegne af Rysensteen Gymnasiums elever, for han mener, at vi allerede kan forholde os selvstændigt til spørgsmålene om globaliseringens udfordringer, og hvis vi allerede er i stand til det, kan vi blive særdeles kompetente verdensborgere i fremtiden.

Clement er ikke interesseret i oplevelse og indlevelse. Den humane vending i spørgsmålene om medborgerskabet er ikke relevant, for det er de samfundsfaglige og kritiske spørgsmål, der viderebygger samfundet. Kun kritik kan forme et verdensborgerskabspas, og det er udelukkende vores opgave at skabe kritikken. Clement, Lykketoft og Pind er vores skydeskiver og objekter for at kunne forholde os kritisk. Vi skal ikke tage deres ord for gode varer, for eftersom vi er globale medborgere, kan vi udfordre deres ord og tilføje nye.

Elevfilm vises til Ræson og resten af skolen
Rysensteens elever har været ude i verden, for at ind- og opleve andre kulturer. Eleverne har derefter produceret en række film om alt fra demokrati, identitet og multikulturalisme til økonomi, teknologi og innovation, som de har filmet i lande som Argentina, Singapore, Kina, USA, Island, Indien mfl., for at levere et billede af de oplevelser og indtryk, som eleverne har modtaget i de nævnte lande. Filmene skifter fra det nære og personlige til det generelle og politiske, og de giver et smukt indblik i landenes befolkninger, kulturer og systemer. Fantastiske, uhyggelige og smukke emner bliver slynget i hovedet på salen, og de må hver især misunde de filmskabende elever for den udvidelse af  verdensborgerskabspasset, som studierejserne og kulturmøderne har givet dem.

Filmene bliver fremvist for hele skolen og Ræsons udvalgte eksperter, så vi i fællesskab kan forholde os til de globale problemstillinger og verdensborgerperspektiver, som filmene rejser.

Film om demokrati og menneskerettigheder
Advokat Claus Juul fra Amnesty International og seniorrådgiver Kristine Yigen fra Institut for Menneskerettigheder indleder oplæggene med at forholde sig til de demokrati- og menneskerettighedsperspektiver, som elevfilmene har præsenteret os for. De fortæller om menneskerettighedsdomstolen, kvinderettigheder, krigsforbrydelser, og problemerne i amerikanernes 'krig mod terror'. De er kritiske overfor Vesten såvel som Østen, og deres ekspertoplæg stikker i alle retninger i et forsøg på at give eleverne et bredt, fagligt fundament, der skal kunne forberede eleverne på de globale dilemmaer, de vil møde som verdensborgere. Det er DR2 Live på Rysensteen Gymnasium!

Film om økonomi, vækst og innovation
'Økonomi, vækst og innovation i dets ideelle form handler om grønne aktiviteter, nødvendigheden af global innovation og politiske beslutninger' kan man opsummere lektor Stine Haakonsson fra CBS og State of Green ansatte Helle Momsen Fredlunds ekspertoplæg, efter at de har set rysensteenernes oplevelser med netop økonomi, vækst og innovation fra Island og Indien. Filmene var levende og yderst musikalske, og eksperterne var imponerede over værkerne. De breder diskussionen ud til et globalt perspektiv, og fortæller i et nøgternt og formelt sprog om de udfordringer, løsningerne og interessefelter, som verden vil møde gennem økonomi, vækst og innovation.

Film om identitet og multikulturalisme
De fem film fra Canada, Singapore, Tyrkiet, USA og Kina bliver vist, og giver fem vidt forskellige billeder af landenes identitet og multikulturalistiske forhold. De fem lande har meget forskellige former for multikultur og identitet, og selv lande der deler geografisk og historisk baggrund, som Kina og Singapore, USA og Canada, bliver præsenteret på vidt forskellige og fascinerende måder, og filmenes sprog skifter elegant mellem dansk og engelsk. Filmene er personbundne og nære, og der er masser af interessante interviews, billeder og der bliver demonstreret en imponerende indsigt i de forskellige landes kultur, praksisser og strukturer. Vi ser skoleuniformer, fællessamlinger og lange skoledage, og dermed opleverne tilhørerne mødet med unge på deres egen alder, men som har en anden hudfarve, skoledag og bekymringer. Eller har de egentlig det? - det er jo spørgsmålet, som vi alle leder efter, og ønsker at besvare.

PhD-studerende i migration og integration, Sahra-Josephine Hjort fra Aarhus Universitet, udfordrer en målsætning om en fælles, verdensborgerlig identitet. Problemet med et verdensborgerskab er en ensretning, hvor man nærmest tror på en assimilationsværdi. Når man skal studere eller rejse i fremmede lande, er det vigtige at undersøge og indleve sig i de nye verdener, og det er ikke nødvendigvis relevant at blive direkte integreret, for så går man glip af kulturmødet, hvor det smukke kan ske. Lektor i filosofi ved KU, Morten Jeppe Juul Nielsen, går endnu længere, og spørger om der overhovedet findes en fælles mentalitet, og om man overhovedet kan forholde sig til en sådan størrelse. Er det relevant at forsøge at integrere eller assimilere sig, eller skal man bare 'go with the flow' og leve sammen i en bekymringsfri og lykkelig symbiose? Og kan man det? Filosoffen har talt.

Asta Kongsted Amtrup interviewer Søren Pind

Er globalt borgerskab og idéen om, at man kan have det samme ansvar for hele verden, som man har for sit eget land en utopi? Med dette spørgsmål åbner dagens vært, den altid skarpe, speedsnakkende og ubehøvlede Clement Kjærsgaard, debatten mellem Mogens Lykketoft og Søren Pind. For netop dette spørgsmål er grunden til, vi er samlet i dag, men også grunden til at eleverne på Rysensteen Gymnasium hvert år drager ud i verden. Fra start af tegner sig et billede af, at de to herrer Lykketoft og Pind strukturelt set er enige: det globale medborgerskab er en realitet. Men med Pinds Uffe Ellemann citat, som i grove træk lyder i retningen af ”Min holdning er at man kan kun have et statsborgerskab. Mit standpunkt er at når alle andre har flere, bør danskere også have det”, og Lykketofts udmelding om, at hvis man ikke tager et globalt ansvar, så bider det sig selv i halen, tegner der ser et billede af, at vandene skille sig på det værdipolitiske aspekt. 

Pind om diskursen i debatten om globalt medborgerskab
Vi var så heldige at fange Søren Pind til en kort snak efter debatten mellem ham og Morgen Lykketoft. Efter debatten meldte sig et spørgsmål omkring den diskurs, diskussionen om den globale verden præges af. For selvom det medborgerskab, vi beskæftiger os med og som unge mennesker kan forholde os til drejer sig om kulturelle værdier, uddannelse og internationalt samarbejde, så er der tendens til at debatterne - politikere imellem - som oftest drejer sig om krig. Krigen i Irak og i Afghanistan, den humanitære krise i Syrien og sågar en eventuel krig mellem Israel og USA på den ene side og Iran på den anden, blev fra morgenstunden af vendt og drejet, mens de mere kulturelle aspekter gik fri. På baggrund af den undring spurgte vi Søren Pind hvorfor samtalen altid før eller siden drejer sig hen på krigene: 

”Det er det, der splitter os mest og det, som bekymrer os mest som borgere.” lød svaret. Pind henviste til det synspunkt, Mogens Lykketoft tidligere havde præsenteret - at det globale medborgerskab ikke er en rettighed, så meget som det er et ansvar og en nødvendighed for den vestlige verden at tage på sig; tager vi ikke et aktivt ansvar i verden, så vil det bide sig selv i halen, når lande som f.eks. Danmark i kølvandet på krige vil skulle modtage flygtninge. At Lykketofts udtalelse måske i højere grad byggede på opfordring til humanitære interventioner, mens Pind talte om militær indgriben som en nødvendighed, er en anden historie.

Globalt medborgerskab set med Søren Pinds øjne
Som unge mennesker i en global verden, kan det være svært at skelne mellem det globale og lokale medborgerskab, vi har påtaget os. Grænserne er mere slørerede end før, og i kraft af de sociale medier, vores generation er vokset op med, er det om muligt blevet endnu mere komplekst at skelne mellem det lokale og det internationale. På baggrund af det spurgte vi Søren Pind om, hvordan han mener, man bliver en god global medborger samtidig med at den nationale identitet bibeholdes – og om han selv synes, han formår det. 

”Jeg vil som sådan ikke kalde mig selv en global medborger. Det er jeg for blufærdig til. For globalt medborgerskab er for mig et abstrakt begreb, og derfor mener jeg stadig at mit primære ansvar ligger i Danmark. Det er her jeg har mine børn og min hverdag. Men det griber jo sig selv, fordi vi ved at tage ansvar for at vores eget samfund fungerer også kan hjælpe andre med deres.” Og på baggrund af sidstnævnte observans blev Pinds bedste råd til os som unge verdensborgere in spe også, at ved først og fremmest at tage ansvar for sig selv og sit nære samfund og dernæst at engagere sig i det internationale samfund, kan man lykkes som global medborger. 

Asker Bryld Staunæs og Asta Kongsted Amtrup, 3w, rapporterer fra eftermiddagens workshops

Destinationsopdelte workshops

Rysensteens elever bliver sendt tilbage til klasselokalerne, og skal mødes med deres studieretningsbogstav, for at kunne snakke om den destination som klassen enten skal besøge, eller allerede har besøgt. Her får 3.G-eleverne mulighed for at dele deres tanker og oplevelser omkring Citizenshipforløbet med 1. og-2.G-klasserne, mens de yngre klasser får mulighed for at høste ny viden om deres destination og den kommende studierejse. Der bliver vist flere smukke, sjove og kloge film fra udlandet, og der bliver diskuteret og udvekslet emner, viden og erfaring eleverne imellem. Spørgsmål som: 'Blev vi globale medborgere, og i så fald hvordan? Hvilke udfordringer mødte vi, og hvad lærte vi? Hvordan er det at rejse med sin klasse?', bliver taget op, og der bliver givet meget forskellige og interessante svar og nye spørgsmål. 

Vi besøger Canadaklasserne. De yngre klasser lytter med udslåede ører og et spændt, kritisk blik på 3g-ernes udlandsfilm. Filmene er spækket med fagligt indhold, og diskussionerne begynder umiddelbart efter filmenes afslutning. Hvorfor kalder i Canadas samfund for konstruktivistisk, og Danmarks for essentialistisk? Kunne det ikke være omvendt, og hvor åbne var canadierne for samtale om dette? Hvis canadierne har et overlevelsestema, har vi danskere så et bevaringstema? Eleverne glæder sig til rejsen, for filmene fra Canadafilmene giver et godt billede af hvad de yngre elever selv skal lave om kun et til to år.

Hvad har eleverne fået ud af workshopsene?
Vi besøgte de danske canadiere, for at høre om deres tur. Derfor snakkede vi med Sebastien 3e, Emilie 2e og Anna 1e, for at høre hvad de har fået ud af Citizenshipdagens sidste etape. 2g'erne har fået et meget større indblik i Canada og mulighederne i rejsen, og eftersom at de ikke har hørt så meget om det i forvejen, bliver det mere håndgribeligt at forstå rejsen. 3g'erne misunder de yngre klasser for muligheden, da de ikke selv havde en ældre klasse til at dele erfaringerne, og er glade for at de kan dele deres udbytte af rejsen. Alle har forstået multikulturalismen bedre efter filmene – selv 3g'erne fik det bedre under huden, fordi de har fået mulighed for at arbejde målrettet med emnet, og 1.- og 2g-erne er glade for at kunne snakke med andre elever om rejsen, så de slipper for forventningspresset ifht. lærere.

Derefter tog vi over til de musikalske nyamerikanere fra A-klasserne, for igen at snakke med en elev fra hver årgang. Det var Daniel 3.A, Monica 2.A og Nikolaj 1.A. 'Clement Kjærsgaard' er den skarpeste mand i hele verden, lyder deres konklusion på Citizenshipdagen. Det har været utrolig givende, og de har været glade for næsten alle delene af dagen, men de var allergladest for Clement samt Søren Pind og Mogens Lykketoft, som de virkelig følte gav det ekstra. De ønskede færre eksperter, for dagen virkede allerbedst i starten af dagen, men da Pind og Lykketoft gik af scenen, var der for mange og ensformige eksperter. Nyamerikanerne var begejstrede for workshopsene, da det gav mulighed for udveksling mellem klasserne, og de yngre klasser kunne høre hvordan oplevelserne i USA havde været på egen hånd, mens Daniel fra 3.G mente at han havde fået bearbejdet oplevelserne fra USA meget bedre ved at få dem præsenteret for de yngre klasser.

En afsluttende refleksion om gloabliseringens mange aspekter Af Asta Kongsted Amtrup

Har vi misforstået noget? Den tanke kunne man halvvejs igennem Citizenshipdagens officielle program godt sidde tilbage med. For mens Rysensteens elever igennem deres film har beskæftiget sig med emner som identitet, krise og kultur set fra mere individuelle perspektiver gennem borgere fra forskellige lande, forholder de inviterede specialister sig i højere grad til generelle emner som krig, økonomi og innovation. 

Og hvad betyder det så? Hvad skal vi konkludere, at det globale medborgerskab egentlig drejer sig om, når vi præsenteres for så mange forskellige udgangspunkter? I virkeligheden peger det nok i retningen af, at det vi kalder globalisering og internationalt medborgerskab ikke er en entydig størrelse. Det handler om mennesker, det handler om kulturer, men det handler også om generelle strukturer i internationale fora, om politik og om krig. Og netop derfor er Citizenshipdagen vigtig. For de problemstillinger vi adresserer i mødet med jævnaldrende unge med anden herkomst, er forskellig fra den som fra specialisternes side diskuteres. Og når disse forskellige perspektiver møder hinanden i debat, er det her, muligheden for at skabe dialog opstår. 

Dagens allersidste ord går til Gitte Transbøl, interviewet af Asker Bryld Staunæs

Vi tager temperaturen på Gitte Transbøl
'Min temperatur er rigtig god, for der var fokus på, hvad der var sigende for elever på alle niveauer. Der var rekordflot lydhørhed, og det var nemt at være indlevende og medlevende. Citizenshipbegrebet er blevet en fast del af rysensteenernes mindset, og de er naturligt kritiske af natur, og stiller rigtig gode spørgsmål. Dagen er til for at forstyrre, for man bliver skubbet ud over sin comfortzone, og netop fordi eleverne ikke er eksperter endnu, kan de møde det enorme, frie gab af viden, som de mangler at finde. Eleverne skal forvirres og forstyrres, for at kunne lade sig inspirere og blive klogere. De skal høre om science, humanisme og samfundsfag, og det skal kunne komme højt op og utrolig tæt på. Citizenshipdagen skal ikke behage – den skal kilde, vække spørgsmål og gøre eleverne kloge og kritiske!' - Gitte Transbøls temperatur er på de perfekte 37,5! Varm om hjertet, og glad for dagen.