MEP i Wien

To gange om året bliver der afholdt det internationale Model European Parliament, hvor fem unge fra hvert EU land deltager.

Dette forår var det Wien, der afholdt konferencen, og da det oveni købet også var 20-års jubilæum for MEP, fik programmet alt hvad den kunne trække. Det var lige fra ambassadebesøg og diskussioner i det østrigske parlament til et brag af en afslutning med det såkaldte European Ball of Peace på et palads midt i Wien.

Der var unge fra 31 forskellige lande – de 28 medlemslande, samt Makedonien, Serbien og Tyrkiet. Med dem diskuterede vi en masse forskellige emner, her iblandt: ”youth unemployment”, ”energy efficiency and dependense” og ”migration policies” og prøvede at finde løsninger på tværs af landegrænser. Vi var opdelt i 10 forskellige komiteer med 16 delegerede i hver, hvor hver komite havde en overordnet problemstilling, der skulle findes en løsning på, i form af en resolution.

Det er for at komme ned til alt dette, at vi tre piger fra Rysensteen tidligt lørdag morgen mødtes i lufthavnen med Frederikke og Victoria fra Gefion Gymnasium.

Vi ankom til Wien lørdag middag for at blive indlogeret hos forskellige værtsfamilier byen Klosterneubeurg lidt udenfor selve Wien – vi kom frem til, at det nok er Wiens svar på Birkerød.

Søndag var der først teambuilding i form af wienervals træning, hvorefter vi mødes i komiteerne for første gang og så småt begyndte at indkredse vores emne. Skal man prioritere energiuafhængighed fra Rusland højere end ønsket om, at komme af med atomkraft? I hvor høj grad skal EU gå ind og lovgive om, hvordan de forskellige medlemsstater skal integrere og beskytte deres minoriteter? Skal vi have en form fælleseuropæisk pensum, for at gøre det lettere at studere i udlandet?

Vi begyndte også allerede søndag at se, hvordan de fordomme vi har med hjemmefra om de andre lande holdt uhyggeligt meget stik. Finnerne har alle saunaer derhjemme, en havde endda to. Tyskerne er de sindssygt regelrette og de eneste, der altid husker at adress the presidency og række hånden op, italienerne kommer ofte lige lidt for sent, de svenske drenge har virkelig svenskerhår og så videre og så videre. Men samtidig er alle utrolig søde og åbne lige meget om de er fra Bulgarien, Tjekkiet eller Luxemburg.

Mandag var der åbningsceremoni på rådhuset med en masse åbningstaler inklusiv en fra hver head of delegation fra hvert land. Omtrent halvdelen af åbningstalerne understregede, hvordan taleren kom fra ”the heart of Europe”. Eftermiddagen gik med mere komitearbejde, og om aftenen gik vi ud og spiste samlet i den danske delegation.

Tirsdag var programmet henlagt til Klosterneuberg, hvor komitearbejdet fortsatte og resolutionerne skulle skrives færdige. Det var en noget hektisk formiddag, hvor de sidste løsninger og kompromiser skulle indgås for at få en resolution, der forhåbentlig ikke ville blive slagtet i The General Assembly torsdag og fredag.
Frokosten var i byens store kloster, og da det endnu var tidligt på ugen blev vi helt glade ved serveringen af schnitzel. Eftermiddagen bød på en guidet bustur i Wien, som vi danskere var nødt til at gå fra lidt tidligt, da vi var inviteret til reception på den danske ambassade. Her mødtes vi med souschefen, der fortalte vidt og bredt om alt fra, hvordan man bliver ansat i udenrigsministeriet til den politiske situation i Østrig lige nu.

Om aftenen mødtes mange af os delegerede på en bar. I MEP regi kalder vi det benhård networking, og det er mindst lige så vigtigt som det officielle program at kunne mødes over en øl om aftenen, selvom man har været nok så uenige i komiteerne hele dagen.

Onsdag formiddag var vi på et traditionelt østrigsk coffeehouse for at diskutere alle de nu færdiglavede resolutioner med delegationen. Efter endnu en sightseeingtur, denne gang til fods, stod resten af dagen på intens lobbying. Her skulle vi overbevise de andre delegerede om, hvorfor de skulle stemme for vores resolutioner og samle opbakning til eventuelle ændringsforslag. Om aftenen var der en stort anlagt paneldebat i det østrigske nationale bibliotek, i anledningen af 100-året for udbruddet af første verdenskrig, og hovedproblemstillingen lød da også: ”The EU – a global player of peace?”.
   
Torsdag begyndte debatten om alle resolutionerne i the General Assembly, hvor vi sad i det rigtige østrigske parlament. Hver komite skulle op og præsentere deres resolution og overbevise resten om, at de skal stemme for samt svare på spørgsmål fra delegerede fra de resterende komiteer. Aftenen stod på endnu en omgang intens networking.

Fredag blev den danske delegation for alvor kendt, da the president om formiddagen pludselig meget højt i mikrofonen sagde: ”Could the Danish delegate in the back please stop eating her youghurt in the parliament?”. Det udgjorde dog en fantastisk mingling replik til aftenen ved ’The European Ball of Peace’ på et palads midt i Wien. Her var folk dresset endnu mere up end de var resten af ugen, med butterfly til drengene og lange kjoler til pigerne.

Desværre var ballet også afslutningen på et fabelagtig uge med et fantastisk program, spændende debatter og diskussioner, flotte gamle bygninger over alt, formelt tøj, masser af yoghurt og alt for meget schnitzel. Samt selvfølgelig rigtig mange nye venner og bekendte over hele Europa. Og måske vigtigst alt: en ny bevidsthed om, at vi trods sloganet ”united in diversity”, der blev gentaget utallige gange, er ret ens indenfor EU's grænser. Jeg har i hvert fald en meget forstærket følelse af at være EU-borger efter den her uge. 

Kristine 2.e