Nyt fra 3.y i Indien
Hvad skal man starte med, når man skriver om en rejse i Indien? Skal man fortælle om den altomfattende religion, du støder ind i bogstaveligt talt hver 50 meter i form af de på ydersiden rustne men på indersiden farvestrålende udsmykkede gadeteatre, til ære for Ganesh? Skal man skrive om det kaos man bliver væltet rundt i og som de lokale bare indgår i så snart de træder ud af døren? Skal man skrive om smagene og duftene der omringer en så snart man træder ud af flyet, krydderier, tørrede blomster og støv og skidt der blander sig. Skal man skrive om det indiske folk der er usædvanligt venlige og åbne, der gerne synger hindi sange så snart en lejlighed byder sig og er en manifestation af hvordan respekten for menneskeliv i trafikken falder når population stiger?
Jeg ved det ikke, det er ikke en ting der gør Indien anderledes det er alting. Et så utroligt stort land fyldt med folk, der alle har deres egen specifikke kultur, men samtidig er en del af helheden er en gave at få lov og se.
Mens vi er på besøg her i Indien foregår den årlige Ganesh festival, hvilket har ført os ind i deres fantastiske farvefulde liv, fuldt af det vi ville kalde modsætninger, i form af det traditionelle og det moderne, men som de opfatter som en selvfølge. Religion forbliver noget andet når man har set de smukke afbildninger af guderne, hvordan de ofrer blomster, mad og tid til disse ler statuer. Vi har været så heldige at opleve Ganesh festivalen i et indisk hjem. Vi har set, hvordan religion har indflydelse på deres liv og vi har endda selv fået lov til at udføre de urgamle og utroligt indviklede ritualer. Når man kommer fra et relativt ikke religiøst land som Danmark er det svært at forstå hvordan religion kan gennemsyre et helt land, som det gør i Indien. Alligevel er det forunderligt let at læne sig tilbage og nyde duftene og sangene der flyder gennem kroppen under et sådant ritual.
Vi har også fået lov til at opleve det indiske skolemiljø. Vi har gået gennem lokaler så faldefærdige, at man undrer sig over hvordan det kan være muligt at undervise og modtage undervisning i et sådant miljø. Når man ser sådanne ting bliver man nødt til at spørge og spørge og så spørge igen.
Vi har stillet mange spørgsmål på denne tur, spørgsmål om religion, skole, kultur, mad og sko der skal tages af i tide og utide og selvom vi jar fået mange svar er en ting sikker: når vi om et par dage tager hjem til Danmark igen vil vi kun have oplevet, forstået og hørt om en lille brøkdel af den utrolige verden inderne lever i.
Maja 3.y
