Peter Landrock besøger Rysensteen

Peter Landrock, der er professor i matematik og en af verdens førende eksperter inden for moderne kryptologi, gæstede Rysensteen lige før påske og holdt foredrag for 5 af skolens klasser. Peter Landrock har stiftet firmaet Cryptomathic, der blandt meget andet har udviklet det software der aktiveres i Nets betalingsterminaler, hver gang du anvender dit dankort, visakort osv. Cryptomathic har aktiviteter over hele kloden, men udviklingsafdelingen ligger stadig i Danmark (i Århus). Peter Landrock gæster Rystensteen hvert år, og han fortæller, at Cryptomathic hele tiden har bud efter dygtige matematikere!