Simon sender hilsner fra Taiwan
Rigtig mange af de elever, der afsluttede gymnasiet sidste år med kinesisk som fag har valgt at rejse til Østen for at blive endnu bedre til kinesisk. Nedenfor kan I læse en beretning fra Simon, der pt. opholder sig i Taiwan. 11 andre elever fra klassen er i Tianjin i Kina - læs deres beretninger her.
到臺灣-Til Taiwan
Efter gymnasiet valgte jeg at tage et sabbatår, som så mange andre, der også trænger til at tage en pause. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville lave, kun at det skulle have et formål af en slags. En dag, da min stedfar ret tilfældigt fortalte mig om et taiwanesisk legat udstedt af Taiwans regering, opstod muligheden for at komme til Taiwan uden de store skavanker for sparebøssen. Så jeg fik lavet et par ansøgninger til nogle taiwanesiske universiteter, og da jeg kom ind, blev jeg tildelt et halvtårs legat for at studere kinesisk på NTU (National Taiwan University), eller 台大 (Táidà).
Med tre års kinesisk på Rysensteen bag mig føltes det meget passende at komme ud og få afprøvet mit kinesiske og få det forbedret væsentligt. Derudover er den østasiatiske filosofi fascinerende. For vi ved så lidt om den i vesten, især er det dybden og detaljerne, der tit forsvinder i overfladiske observationer af filosofien, til dels også kulturen. For hvad er det egentlig Konfutse siger udover, at de fem relationer skal være i harmoni? Hvad synes de andre kinesiske filosoffer overhovedet om ham? Og hvem er de andre kinesisk filosoffer? Så selvom vi nok kender overfladen af den kinesiske kultur, så mangler vi indsigten til at forstå, hvorfor der tænkes, som der nu gør i Østen. Selv er jeg langt fra at forstå de filosoffiske grundlag for kulturen. I mine kinesiske studier har jeg dog fået forståelse for det implicitte i den taiwanesisk kultur og det kinesisk sprog. Hvilket har en stor betydning i forhold til, hvordan taiwanere og kinesere opfatter verden og bruger sproget.
Med tre kinesisk timer hverdag fra mandag til fredag, så får man langsomt et godt indblik i både kulturen og sproget. Det kan dog godt være lidt svært at møde taiwanere, det er noget man selv skal sørge for, med mindre man kender nogen i forvejen. Til gengæld er de fleste imødekomne og meget villige til at hjælpe én. I min fritid her får jeg ellers læst lidt og besteget nogen af Taiwans mange bjerge, en klar anbefaling. Der er lange og korte vandrestier, endda nogen med varmekilder forenden. På trods af, at Taiwan kun er på størrelse med Jylland, så er det et meget naturrigt land med stor diversitet. Hvis man ellers er til kinesisk mad er diversiteten mindst lige så stor. Jeg siger dog stadig nej tak til koaguleret griseblod, men andeblod er nu ikke så slemt. Jeg kunne blive ved med at fortælle om mit liv her, men sandheden er, at mit daglige rytme ikke har ændret, så meget igen. Jeg har blot skiftet instrumentet, hvorfra den lyder.
Jeg håber på at kunne tale og læse flydende kinesisk engang. Fordelene virker åbenlyse. Når man kan tale med halvanden milliard mennesker, som der stadig er få, der rigtigt kan tale med, så virker verdenen pludselig mindre fremmed. Men sproget er ikke det eneste. Med den gamle verdensorden under opbrud, og nye konflikter mellem øst og vest i horisonten, bliver det fremover en vital opgave for de involverede lande at have en dyb kulturel og filosofisk forståelse af hinanden, for at kunne løse konflikter og samarbejde. Ved at læse østlig filosofi på dets eget sprog, ønsker jeg at skabe en bedre forbindelse mellem øst og vest, så fremtidige konflikter vil være nemmere at forstå, og dermed også at løse dem. Og en dag kan vi måske rive den barriere af fremmedhed, der omkredser Østen, ned.
Simon Riber Skydt (2012d)
