Vulkaner og kraftværk - 3x i Island

Så er 3x hjemvendt fra Island, hvor vi både har boet hos værtsfamilier og på hotel i Reykjavik. Turen har budt på smukke naturoplevelser med bjerge, vulkaner, gejsere, vandfald og varme kilder. Der har været fokus på vækst, innovation og bæredygtighed, og i den forbindelse har vi været ude og se et geotermisk kraftværk, der laver strøm og varmt vand ud fra geotermisk varme, samt farmakologivirksomheden Actavis’ islandske afdeling. Vi har også lært om Islands kultur og historie, og har i den forbindelse været på Nationalmuseet og Frilandsmuseet, samt museet om de første bosættelser på Island. Vi var også i Den blå Lagune og ude og bowle, og alt i alt har det været en unik og lærerig oplevelse. Nu glæder vi og til islændingene kommer på genbesøg i slutningen af oktober. Se billeder fra rejsen her.