Cigaretskodsprojekt for 1.g'erne

I denne uge har 1.G’erne beskæftiget sig med såkaldte “skodværker”. De fik besøg af kunsteren Bodil Fosgaard, som er miljøaktivist og skodkunster. Hun arbejder med at samle cigaretteskodder og skabe visuelle kunstværker ud af dem, som hun udstiller på de offentlige gader. Formålet er ikke at kaste skam på rygning, men derimod at forhindre folk i at smide affald på vejene og i naturen samt at skabe opmærksomhed om de konsekvenser henkastning af skodder har for vores natur.. 

Eleverne skulle selv ud i byen og samle skodder, hvorefter de skulle finde på deres egne idéer til at skabe et billede eller motto med deres fund. Der blev holdt interne konkurrencer, både om hvilken klasse, der kunne samle flest skodder, og om hvem, der kom på det mest imponerende skodværk. I alt blev der samlet ca. 63.000 skodder.

Det var et super lærerigt og kreativt forløb, siger 1'gerne. Tak til Bodil Fosgaard og det sigende projekt. Man kan se mere om Bodil Fosgaards arbejde på Skodbevægelsen på facebook eller #madebymybutts på instagram.

Skrevet af Daniel og Jasmin fra gruppe 10 i 1.g.

Klik her for at se de 14 klassers værker.

cigaretskodsprojekt