Første skoledag for 1.g

Torsdag morgen blev Flæsketorvet fyldt af en masse spændte og glade ansigter, da vi med stor glæde kunne byde vores nye 1.g årgang velkommen på Rysensteen. 

Dagen startede med en fælles introduktion, hvor de nye ryssere blev råbt op og mødte deres grundforløbsklasser. Her mødte eleverne også deres teamlærere og de søde introelever fra 2.- og 3.g, som har planlagt en række sjove og spændende aktiviteter for den nye årgang de kommende dage.

Dagen bød på rundvisning af Campus Rysensteen, der blev taget billeder til Lectio og så blev alle præsenteret for NORA . Dagen bød også på fællesaktiviteter og navnelege, hvor de nye elever kunne lære deres nye klassekammerater bedre at kende.

Stemningen og humøret var højt, og vi glæder os til fortsat at se de mange nye ansigter på gangene. 

introelever