Gensynsglæde på Rysensteen

Takket være de nye løft af corona-restriktionerne, kan Rysserne nu mødes med deres klassekammerater igen efter de seneste måneders virtuel undervisning.

Dette skete først i trivselsgrupper på fire, hvor eleverne kunne mødes og gå en tur med deres teamlærer, eller én gang om ugen hvor hele klassen kunne samles, såfremt alle blev testet negativt inden. I uge 12 blev det desuden muligt for hver 1.g- og 2.g-klasse at komme ind på skolen til én dags fysisk undervisning sammen med deres klassekammerater. Og nu, efter påskeferien, har eleverne mulighed for at møde ind til fysisk undervisning hver anden uge.

Her kan billederne af de glade elever ses.

Der var også gensynsglæde at se til Rysensteens årlige sciencedag, som blev afholdt mandag d. 15/3. Her kunne alle 2.g-eleverne mødes i små grupper ude i det fri, mens de arbejdede med temaet "Rummet". 2.g'erne kunne vælge mellem at deltage i en quiz langs Planetstien i Hvidovre eller i en raketkonkurrence i Valbyparken.

Elever i 1.g og 2.g er glade for at kunne mødes med deres klassekammerater til en dags fysisk undervisning.