Formativ feedback/feed forward | Rysensteen Gymnasium

At give elever respons på læringsmål og sætte nye mål

Formativ feedback og feed forward har begge til formål at inddrage eleverne i egen læringsproces og på den måde gøre dem til mere end blot observatører af undervisning. Formativ feedback giver eleverne muligheder for at udvikle et metakognitivt sprog og ad den vej konstruere individuelle læringsstrategier, der kan hjælpe dem til at lære. Modsat summativ feedback, der ikke er fremadrettet og udelukkende beskæftiger sig med elevens standpunkt og som oftest er knyttet til en specifik karakter, handler den formative feedback om at gøre eleven bevidst om, hvad eleverne skal arbejde videre med. Det kan være faglige kompetencer, evner og mål. Feed forward handler om at sætte sig faglige mål, gerne ud fra en forståelse af taksonomi. Er eleven god til at analysere enkeltelementer, men har svært ved at se, hvordan enkeltelementet spiller sammen med helheden, så er det her, der skal sættes ind.

Formativ feedback/feed forward er tæt knyttet til feed up, idet det formative/feed forward dels er begrundet i de mål, som feed up'en har givet, men samtidigt peger frem mod ny mål.

Lærerens feedback kan bestå i at give en karakter for den genafleverede opgave og to-tre beskrivelser af, hvad eleven fremadrettet skal arbejde med i det metodiske arbejde og i sit arbejde med opgavetypen/genren (feed up).

I sin feedback sammenholder læreren tydeligt elevbesvarelsen med de læringsmål, læreren har opsat for en opgave, så det er klart for eleven, hvordan eleven har opfyldt læringsmålene. Dette skal knyttes tæt til feed forward, så man peger på, hvor eleven kan forbedre sig.

At eleven selv sætter sig faglige mål og via en selvrefleksion peger på, hvordan eleven vil nå de faglige mål, vil styrke en internalisering af de faglige mål. Et sådant arbejde er relativt nemt at arbejde med i det skriftlige arbejde, da eleven her får feedback på et produkt. Udfordringen er sværere i den mundtlige dimension, da feedbacken oftest er spontan. Derfor kan en god feed forward styrkes ved dataindsamling i det mundtlige (optagelse af analyser, test af viden/analyser og lignende).

Formativ feedback er placeret flere gange undervejs i undervisnings/læringsforløbet og har til hensigt at optimere de faglige læringsresultater samt læringskompetencerne hos eleverne, undervejs i forløbet. Det er ”evaluering for at forbedre”. Nedenfor er skitseret forskellige metoder/modeller til feedback.

Skriftlighed: At eleverne vurderer egen opgave - eventuelt ud fra et feedbackskema, som læreren også anvender. Feedbackskemaet skal gerne indeholde nogle generelle beskrivelser, der er gennemgående for fagets opgaver.
Skriftlighed: Når en ny opgave præsenteres, skal eleverne læse tidligere feedback igennem og selv pege på, hvad eleven skal arbejde med i den nye opgave. Det kan være evnen til at skrive i fagsprog, præcision i begreber eller omkring det metodiske arbejde med materialet. Eleven afleverer sin feed forward ind i sin nye opgave. Eleven kan eventuelt markerer passager i opgaven, hvor der i særlig grad er blevet arbejdet med den givne feed forward.
Mundtlighed: Ved opstart af nyt forløb eller blot et modul præsenteres de faglige mål og de kompetencer, man skal træne i forløbet/modulet. Eleverne skal herefter pege på, hvilke faglige mål og kompetencer, de særligt vil lægge vægt på.
Mundtlighed: Formativ feedback/feed forward på elevernes bidrag i undervisningen. Man kan udfylde et skema for forløb, hvor man tydeliggør faglige mål, og hvor man vurderer i hvor høj grad eleverne honorerer de faglige mål. Ligeledes kan eleverne selv vurdere deres honorering af faglige mål, og dette kan bruges i en samtale om elevens fremadrettet indsats i faget (se eksempel her).
Løbende skriftlig dialog, så eleven omsætter feedbacken fra læreren til en ny opgave. Klik her for Jesper Bruuns beskrivelse og model.
Jesper Bruuns oplæg om mundtligt feedback fra pædagogisk dag den 3. oktober her (kræver login på Google Drev).