Formativ feedback/feed forward

At give elever respons på arbejdet

Formativ feedback og feed forward har begge til formål at inddrage eleverne i egen læringsproces og på den måde gøre dem til mere end blot observatører af undervisning. Modsat summativ feedback, der handler om elevens hidtidige læring, handler den formative feedback om elevens videre arbejde. Er eleven god til at analysere enkeltelementer, men har svært ved at se, hvordan enkeltelementet spiller sammen med helheden, så er det her, der skal sættes ind.

Lærerens feedback kan fx bestå i at give to-tre beskrivelser af, hvad eleven fremadrettet skal arbejde med i det metodiske arbejde og i sit arbejde med opgavetypen/genren (feed up).

Formativ feedback løber som en rød tråd igennem undervisningen, så eleverne oplever at de øver sig og derigennem bliver bedre. Det er ”evaluering for at forbedre”. Nedenfor er skitseret forskellige metoder/modeller til feedback.
 
  1. Skriftlighed: At eleverne vurderer egen opgave  - eventuelt ud fra et feedbackskema, som læreren også anvender. Feedbackskemaet skal gerne indeholde nogle generelle beskrivelser, der er gennemgående for fagets opgaver.
     
  2. Skriftlighed: Når en ny opgave præsenteres, skal eleverne læse tidligere feedback igennem og selv pege på, hvad eleven skal arbejde med i den nye opgave. Det kan være evnen til at skrive i fagsprog, præcision i begreber eller omkring det metodiske arbejde med materialet. Eleven afleverer sin feed forward ind i sin nye opgave. Eleven kan eventuelt markerer passager i opgaven, hvor der i særlig grad er blevet arbejdet med den givne feed forward.
     
  3. Mundtlighed: Ved opstart af nyt forløb eller blot et modul præsenteres de faglige mål og de kompetencer, man skal træne i forløbet/modulet. Eleverne skal herefter pege på, hvilke faglige mål og kompetencer, de særligt vil lægge vægt på. Man kan følge op på dette i slutningen af et forløb, hvor eleverne kan reflektere over hvor langt de er nået og hvad de mestrer.
Læs om den formative feedback og feed forward