Citizenshipdagen 2021
Efter et år uden en almindelig GCP-dag pga. coronapandemien blev det endeligt muligt at samle alle Rysensteensgade elever til GCP-dag. Det skete fredag den 12/11 2021, og det var en stor succes!
Dagen begyndte som altid i DGI-byen, hvor både 1., 2. og 3.g var samlet til en debat om globale problemstillinger modereret af Clement Kjersgaard. Og I år var det ingen mindre end Martin Lidegaard, Pelle Dragsted og Christopher Arzrouni, der deltog og diskuterede de emner, eleverne selv havde valgt.
Herefter producerede 3.g'erne film, der blev sendt til Rysensteens partnerskoler rundt omkring i verden, og 1. og 2.g’erne arbejdede med epokale nøgleproblemer og forberedte spørgsmål til et panel bestående af ungdomspolitikere og aktivister. På den måde var det eleverne med deres forberedte spørgsmål, der satte dagsordenen i debatten.
GCP-dagen sluttede ved, at eleverne mødtes i nogle hold, der var dannet på tværs af årgange, hvor de sammen så både 3.g’ernes film og de film, de havde modtaget fra deres partnerklasse i udlandet