3.s i Polen

3s har været på en dejlig studietur til Polen, hvor de har brugt 8 dage i både landets hovedstad Warszawa og i landets næststørste by Krakow.

I Krakow var klassen på homestay besøg hos elever fra partnerskolen Jan III Sobieski High School og var både med til polsk undervisning, og med på weekend hjemme hos de polske værtsfamilier. Klassen var på forskellige museer i Krakow, som blandt andet Shindler’s factory, Museum of Contemporary Art in Krakow og koncentrations-/udryddelseslejren Auschwitz.

Klassen var også en af dagene på rundtur i den kommunistiske anlagte bydel i Krakow kaldet Nowa Huta, som ligger omkring et kæmpestort stålværk med samme navn, hvor eleverne fik større forståelse for kommunisttiden i Polen og for hvordan byen blev brugt efter 2. verdenskrig, som modstand til et ellers meget katolsk og borgerligt Krakow.

Efter 5 dage i Krakow tog 3s toget til Warszawa hvor de skulle være i 3 dage og besøge Palace of Culture and Science, Det jødiske museum og det polske paralement.

En af dagene i Warszawa var 3s på fint besøg hos den polske førstedame Agata Kornhauser Duda, hvor klassen fik en privat rundtur på præsidentpaladset og spiste en stor frokost i paladsets have. Læs mere om dette besøg og se de officieller billeder her: https://www.prezydent.pl/malzonka-prezydenta/aktywnosc/dunska-mlodziez-poznaje-kulture-i-historie-polski,75385].

Klassen var desuden på skønne restauranter om aftenen i Warszawa og på ture rundt i byen.

Klassen havde en uforglemmelig tur til Polen og kom hjem til Danmark med masser af skønne minder og oplevelser i bagagen.

Polen, 2023