3c i Egypten 2024
Da vi ankom til Cairo, blev vi straks ramt af en massiv mur af varme, som slog os tilbage – noget helt andet end det danske efterår. Selvom temperaturen var næsten uudholdelig i starten, blev vi hurtigt vænnet til den, og det hjalp, at alle vi mødte, var venlige og gæstfrie.
Værtsfamilierne tog imod os med åbne arme og gjorde os straks til en del af deres hverdag. Meget lange dage, ofte fra morgen til midnat. Uanset hvor vi gik, blev vi mødt med smil, lange blikke og småsnak fra de lokale.
Det var ikke kun varmen, der var intens – også den kultur, vi mødte, var overvældende, vild og til tider udmattende. På skolen, blev vi modtaget som rockstjerner, fik vi lov til at deltage i undervisningen og tale med andre egyptiske elever, og vi opdagede hurtigt, at der var en dyb respekt for viden og historie i det egyptiske samfund, og de var nysgerrige på os og på Danmark. Vi blev inviteret til at besøge nogle af de mest imponerende historiske steder, som pyramiderne i Giza og den mægtige Sfinks. Der blev redet på kameler i ørkenen. Måske turens højdepunkt.
I Alexandria, en by der nærmest emmer af historie, var vi på egen hånd, og vi mødtes med Ali, som fortalte om at være ung i Egypten og om muligheder og begrænsninger for at bryde de sociale strukturer i et traditionsbundet samfund.
Selvom turen var fyldt med både kulturelle og historiske højdepunkter, var det de mennesker, vi mødte, der gjorde turen helt særlig.