Processkrivning

At følge eleverne undervejs i deres læringsproces

Processkrivning handler grundlæggende om at komme ind i elevernes skriveproces frem for at læse den færdige opgave. I skriveprocessen oplever eleverne udfordringer, som de forsøger at løse, og det er i mødet med disse udfordringer, eleverne er særligt motiveret for vejledning og læring. Derfor giver processkrivning en mulighed for at støtte elevernes opgaveløsning - og gøre eleverne bedre.

Processkrivning kan gøres ved at lade eleverne skrive i modulerne som fordybelsestid. Her er det vigtigt, at man som lærer sekvenserer modulet stramt og stilladserer elevernes skrivning, så eleverne ikke bare skriver på samme måde, som de kunne gøre derhjemme, men at de får mulighed for at få feedback på det, der har skrevet - helst fra læreren (som ikke kan nå rundt til alle 28 elever) eller fra andre. Det er vigtigt, at eleverne får skrevet noget kvalificeret, som de kan bruge som skabelon. 

Hvis man ønsker at nå rundt til alle elever i modulet, kan man overveje at lægge et dobbeltmodul, hvor man er to lærere på de to moduler. To lærere, der begge har klassen i et skriftligt fag. I den ene modul har man 14 elever fra klassen, og den anden lærer har de resterende 14. Idet følgende modul bytter de 14 elever rundt. Man forbereder kun ét modul.

Processkrivning kan også gøres ved, at eleverne skriver i et modul, og at man som lærer efterfølgende læser det igennem, som eleverne har fået skrevet i modulet. Her kommer man som lærer ind i skriveprocessen, ind i råskriften - en ufærdig skrift. Det er hensigtsmæssigt, at eleverne ikke skriver på hel bar bund, men allerede hjemmefra (eller i et tidligere modul) har fået 'hul' på opgaven. Man kan derfor med fordel have bedt eleverne på forhånd som aflevering at have skrevet ét afsnit eller have lavet en disposition til opgaven, men man kan også have haft et forudgående modul, hvor eleverne har lavet en disposition eller skrevet et afsnit. I et sådan skrivemodul kan der blive skrevet en del ukvalificeret af eleverne, da et sådan modulet kan være løst styret. For at eleverne får noget af skrivemodulet, er det derfor vigtigt, at man hurtigt efterfølgende får givet eleverne feedback på deres skrift (max to dage senere).

Et andet procesværktøj er genafleveringer, og det kan gøres på baggrund af mange af de øvelser, der er beskrevet på andre sider på sitet (peer-to-peer øvelser eller formativ feedback). Genafleveringer kan give god mening, fordi eleverne kan omsætte den feedback, de har modtaget fra enten en peer-to-peer-sekvens, fra deres egen feedback eller fra lærerens feedback til ny, genskrevet praksis. På den måde bliver feedbacken på den enkelte opgave relevant for eleven, da feedbacken anvendes på samme opgave frem for en ny opgave. Der gives yderligere fordybelsestid til denne genaflevering. Og læreren behøver ikke at give feedback på hele den genafleverede opgave: man kan give feedback på det, eleven særligt har skulle arbejde med i genafleveringen. Eleverne kan markere deres ændringer med fed skrift eller rød skrift eller på anden måde vise, hvad de har ændret.

1. Genaflevering: Lærer læser råskrift ud fra foreløbig deadline og giver feedback herpå (se eksempel her). Det er vigtigt, at eleverne er bevidste om, at de ikke får en karakter for råskriften.

2. Elever præsenterer og diskuterer disposition til opgave (Peter Plysoverskrifter)​ (se eksempel her)

3. Lærer stilladserer opbygning af afsnit med en stramt styret sekvensering (se eksempel her)